Bestemmelser vedr. Dansk And 

Kommissionens forordning (EØF) 1991-06-05 nr 1538om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr 1906/90 om handelsnormerfor fjerkrækødsenest ændret ved kfo 2004-04-29 nr 814 og kfo 2006-12-22 nr 2029(*)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERHAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr 1906/90 af 26. juni1990 om handelsnormer for fjerkræ,(1) særlig artikel 9, ogud fra følgende betragtninger:
Der blev ved forordning (EØF) nr 1906/90 fastlagt en række handels-
normer for fjerkrækød; anvendelsen heraf kræver, at der vedtages be-
stemmelser om især de fjerkrækroppe, -stykker og - affald, som forord-
ningen gælder for, klassificering efter kropsbygning, udseende og vægt,
præsentationsformer, angivelse af betegnelser, som produkterne skalsælges under, eventuelt angivelse af kølemetoder og produktionssystem,
lager- og transportbetingelser for visse typer fjerkrækød samt tilsynmed disse bestemmelser for at sikre, at de anvendes ensartet overalt iFællesskabet;
med henblik på at fjerkrækød kan markedsføres i forskellige klasseralt efter kropsbygning og udseende, er det nødvendigt at fastsætte de-
finitioner vedrørende art, alder og præsentationsform for slagtekroppesvedkommende; med hensyn til det produkt, der er kendt som »foiegras«, gør dets høje værdi og deraf følgende risiko for svigagtig praksisdet nødvendigt at fastsætte særligt præcise minimumshandelsnormer;
sådanne normer behøver ikke at gælde for visse produkter og præ-
sentationsformer, der er af lokal eller på anden måde begrænset betyd-
ning; de betegnelser, hvorunder sådanne produkter sælges, bør dogikke kunne vildlede forbrugeren i væsentlig grad, så denne kommertil at forveksle sådanne produkter med produkter, der er underkastetdisse bestemmelser; derfor bør bestemmelsen også gælde for ekstrabeskrivelser, der bruges for at betegne sådanne produkter nærmere;
opbevarings- og håndteringstemperaturer er af afgørende betydningfor opretholdelse af høj kvalitetsstandard; det vil derfor være rigtigt atfastsætte en minimumstemperatur, som frosne fjerkrækødsprodukterskal holdes på;
bestemmelserne i denne forordning og især dem om tilsyn og hånd-
hævelse skal anvendes ensartet i hele Fællesskabet; de nærmere regler,
der vedtages med disse formål for øje, må også være ensartede; dermå derfor fastsættes fælles foranstaltninger med hensyn til prøveudtag-
ning og tolerancer;
både for at bibringe forbrugerne tilstrækkelige, entydige og objektiveoplysninger om sådanne produkter, der udbydes til salg, og for at sikreprodukternes frie bevægelser i hele Fællesskabet må der drages omsorgfor, at handelsnormerne for fjerkrækød, i det omfang det er praktiskmuligt, er i overensstemmelse med Rådets direktiv 76/211/EØF af 20.
januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpaknin-
ger,(2) ændret ved direktiv 78/891/EØF(3);
blandt de angivelser, der eventuelt kan benyttes i mærkningen, eroplysninger om kølemetoder og særlige produktionssystemer; i sidst-
nævnte tilfælde bør der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen gælde nøjedefinerede kriterier vedrørende både driftsforhold og mængdegrænsersåsom slagtealder, opfedningsperiodens længde og indholdet af bestem-
te foderstoffer;
Kommissionen bør til stadighed overvåge, om nationale foranstalt-
ninger, der er vedtaget i henhold til pågældende bestemmelser, er for-
enelige med fællesskabsretten, herunder handelsnormerne; der børderfor tillige fastsættes særlige bestemmelser om registrering og regel-
mæssig inspektion af virksomheder, der er autoriseret til at bruge udtrykvedrørende særlige produktionssystemer; sådanne virksomheder skalderfor være forpligtet til at føre løbende detaljerede fortegnelser i detteøjemed;
i betragtning af sådanne inspektioners særlige art kan ansvaret herforuddelegeres af den pågældende medlemsstats kompetente myndighedertil velkvalificerede og behørigt autoriserede eksterne organer underforudsætning af passende tilsyn og garanti;
erhvervsdrivende i tredjelande vil måske ønske at benytte valgfriangivelser vedrørende kølemetoder og produktionssystemer; det børfastsættes, at dette kan lade sig gøre, på betingelse af at det berørtetredjelands kompetente myndigheder, som er opført på en af Kommis-
sionen opstillet liste, foretager attestering;
de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelsemed udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1. De i artikel 1, stk 2, i forordning (EØF) nr 1906/90 om-
handlede produkter defineres således:
1)Fjerkrækroppea)Høns (Gallus domesticus)
-Kyllinger, slagtekyllinger: Høns med blød brystbens-
spids (ikke forbenet)
-Haner og høner, suppehøns: Høns med hård bryst-
bensspids (forbenet)
-Kapuner: Handyr, der er kastreret ved kirurgiskindgreb, inden det har nået kønsmodenhed, og sommindst er 140 dage gammelt ved slagtning; kapuner-
ne skal efter kapunering gennemgå en opfedning afmindst 77 dages varighed-Poussin, coquelet: Kyllinger med en slagtet vægtpå under 650 g (uden spiselig indmad, hoved ogfødder); kyllinger på 650-750 g kan kaldes »pous-
sin«, hvis slagtealderen ikke er over 28 dage. Med-
lemsstaterne kan anvende artikel 11 til kontrol afdenne slagtealder.
-Unghane: handyr af æglægningsrace med hårdbrystbensspids (ikke fuldstændigt forbenet), hvisslagtealder er mindst 90 dage.
b)Kalkuner (Meleagris gallopavo dom.)
-(Mini) kalkun: Kalkun med blød brystbensspids(ikke forbenet)
-Avlskalkun: Kalkun med hård brystbensspids (for-
benet).
c)Ænder (Anas platyrhynchos dom., Cairina muschata),
mulardænder (CmxAp)
-(Ung) and, (ung) berberieand, (ung) mulardand:
And med blød brystbensspids (forbenet).
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 1WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

-Avlsand, avlsberberieand, avlsmulardand: And medhård brystbensspids (forbenet).
d)Gæs (Anser anser dom.)
-(Ung) gås: Gås med blød brystbensspids (ikke for-
benet). Fedtlaget over hele kroppen er tyndt til mo-
derat; fedtet kan have en farve, der viser en særligfodring.
-Avlsgås: Gås med hård brystbensspids (forbenet);
der skal være et moderat til tykt fedtlag over helekroppen.
e)Perlehøns (Numida meleagris domesticus)
-(Ung) perlehøne: Perlehøne med blød brystbens-
spids (forbenet).
-Avlsperlehøne: Perlehøne med hånd brystbensspids(forbenet).
Ved anvendelsen af denne forordning betragtes varianter af oven-
nævnte udtryk, der går på dyrenes køn, som ækvivalente udtryk.
2)Fjerkræudskæringera)Halvt: Halvdelen af kroppen fremkommet ved et læng-
desnit langs brystben og rygben.
b)Kvart: Enkelt lår- eller bryststykke fremkommet ved de-
ling af en halv krop ved tværsnit.
c)Sammenhængende lårstykker: Begge lår forbundet meden del af ryggen, med eller uden gump.
d)Bryst: Brystben med ribbenene eller en del deraf fordeltpå begge sider med omgivende muskulatur. Brystet kanvære helt eller halvt.
e)Helt lår: Lårben, skinneben og lægben med omgivendemuskulatur. De to snit skal foretages i leddene.
f)Kyllingelår med en del af ryggen: Rygdelens vægt måikke overstige 25% af udskæringens vægt.
g)Overlår: Lårben med omgivende muskulatur. De to snitskal foretages i leddene.
h)Underlår: Skinneben og lægben med omgivende muskula-
tur. De to snit skal foretages i leddene.
i)Vinge: Overamsben, spoleben og albueben med omgiven-
de muskulatur og skind. Vingespidsen, herunder håndrod-
sbenene, kan eventuelt være fjernet. For kalkunvingersvedkommende kan overarmsben eller spoleben/albuebenmed omgivende muskulatur frembydes som særskilte ud-
skæringer. Snittene foretages i leddene.
j)Sammenhængende vinger: Begge vinger forbundet meden del af ryggen, men sidstnævnte må ikke overskride45% af udskæringens totalvægt.
k)Brystfilet: Helt eller halvt udbenet bryst, dvs uden brystbenog ribben. Når det gælder kalkunbryst, må fileten kunomfatte den dybe pectorale muskulatur.
l)Brystfilet med ønskeben: Brystfilet uden skind, kun mednøgleben og brystbenets bøjelige spids, hvis vægt ikkemå overskride 3% af udskæringens totalvægt.
m)magret, maigret: Brystfilet af ænder og gæs som omhand-
let under nr. 3 omfattende skind og underhudsfedt, somdækker brystmusklen, uden den dybe pectorale muskula-
tur.
n)Udbenet kød af hele kalkunlår: udbenet kalkunoverlårog/eller -underlår, dvs, uden lårben, skinneben og lægben,
hele, skåret i småstykker eller strimler.
For de produkter, der er anført i litra e), g) og h), forstås ved »snitskal foretages i leddene« snit lagt inden for de to linjer, der afgrænserleddene som vist i figuren i bilag Ia.
Indtil den 31. december 1991 kan de to snit foretages nær leddene,
når der er tale om produkterne under litra e), g) og h).
De under litra d) til k) anførte produkter kan udbydes med eller udenskind. Det skal i henhold til artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv2000/13/EF(4) angives på mærkningen, om de under litra d) til j) an-
førte produkter er uden skind, eller om de under litra k) anførte produk-
ter er med skind.
3)Foie grasLever af gæs eller ænder af arterne Cairina muschata eller Cairinamuschata x Anas platyrynchos, der er fodret således, at der somfølge af fedtindlejring i levercellerne opstår hypertrofi.
Dyr, som sådanne levere udtages fra, skal være helt afblødte, ogleverne skal være af ensartet farve.
Leverne skal have følgende vægt:
-andelevere skal veje mindst 300 g netto.
-gåselevere skal veje mindst 400 g netto.
Artikel 1a. I denne forordning forstås ved
»Forhandling«: at opbevare eller udstille med salg for øje, tilbydetil salg, sælge, levere samt på enhver anden måde bringe i omsætning.
»Batch«: fjerkrækød der er af samme art og type, samme klasse ogsamme produktionsgang og fra samme slagteri eller opskæringsvirk-
somhed der befinder sig samme sted, og som skal inspiceres. Medhenblik på artikel 8 og bilag V og VI omfatter en batch kun færdigpak-
ninger af samme nominelle vægtkategori.
Artikel 2. For at kunne markedsføres i henhold til denne forordningskal fjerkrækroppe udbydes til salg i en af følgende former:
-delvis udtaget (»effilé«, »roped«)
-med indmad-uden indmadOrdet »udtaget« kan indsættes.
Stk. 2. Delvis udtagne kroppe er sådanne, hvorfra hjerte, lever, lunge,
kråse, kro og nyrer ikke er fjernet.
Stk. 3. Ved alle præsentationer af fjerkrækroppe kan luft- og spiserørsamt kro forblive i kroppen, hvis hovedet ikke er fjernet.
Stk. 4. Indmaden må kun omfatte følgende:
Hjerte, hals, kråse og lever samt alle andre dele, der anses som spi-
selige på det marked, som produktet er beregnet for til endeligt forbrug.
Leverne skal være uden galdeblære. Kråsen skal være fri for hornlaget,
og indholdet skal være fjernet. Hjertet kan være med eller uden hjerte-
sæk. I tilfælde, hvor halsen stadig er forbundet med kroppen, betragtesden ikke som indmad.
Hvis et af disse fire organer sædvanligvis ikke indgår i kroppen vedsalg, skal det angives i mærkningen, at det mangler.
Artikel 3. De betegnelser, hvorunder de af denne forordning omfat-
tede produkter sælges, jf artikel 3, stk 1, nr 1, i direktiv 79/112/EØF,
skal være de i artikel 1 i nærværende forordning samt de tilsvarendeudtryk på de øvrige fællesskabssprog i bilag I angivne tilføjet en hen-
visning-for hele kroppes vedkommende, til en af de i artikel 2, stk 1,
fastsatte præsentationsformer-for fjerkræudskæringers vedkommende, til dyrearten.
Stk. 2. De i artikel 1, nr 1 og 2, omhandlede betegnelser kan suppleresmed andre udtryk, når disse ikke i væsentlig grad vildleder forbrugeren,
og udtrykkene må især ikke kunne føre til forveksling med de produk-
ter, der er anført i artikel 1, nr 1 og 2, eller de i artikel 10 omhandledeangivelser.
Artikel 4. Andre produkter end de i artikel 1 beskrevne må kunmarkedsføres i Fællesskabet under betegnelser, der ikke vildleder for-
brugeren i væsentlig grad ved at give anledning til forveksling med deCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 2WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

produkter, der er anført i artikel 1, eller med de i artikel 10 omhandledeangivelser.
Artikel 5. Følgende tillægsbestemmelser gælder for frosset fjerkræ-
kød som defineret i artikel 2, stk 6, i forordning (EØF) nr 1906/90:
Frosset fjerkrækød, der omfattes af denne forordning, skal have enstabil temperatur, der er konstant alle steder i produktet, på -12°C ellerderunder med eventuelle kortvarige temperaturstigninger på højst 3°C.
Disse tolerancer for produktets temperatur tillades i overensstemmelsemed god opbevarings- og distributionspraksis under lokal distributionog i udstillingsskabe i detailhandelen.
Artikel 6. Fjerkrækroppe og fjerkræudskæringer, der er omfattet afdenne forordning, skal opfylde følgende minimumskrav for at kunneklassificeres i klasse A og B:
-hel under hensyntagen til præsentationsformen-rent, fri for synlige fremmedlegemer, snavs eller blod-fri for fremmed lugt-fri for synlige blodpletter, undtagen sådanne som er små og ikkeiøjnefaldende-fri for fremstikkende knækkede ben-fri for svære blodudtrædninger.
Fersk fjerkrækød må ikke have spor af forudgående frysning.
Stk. 2. For at kunne klassificeres i klasse A skal fjerkrækroppe og -
udskæringer desuden opfylde følgende kriterier:
-De skal have god kropsbygning. Kødet skal være fyldigt; brystetskal være veludviklet, bredt, langt og kødfuldt, og lårene skalvære kødfulde. På kyllinger, ænder og kalkuner skal der væreet tyndt, regelmæssigt fedtlag på bryst, ryg og lår. På haner, hø-
ner, avisænder og gæs kan et tykkere fedtlag tillades. På avlsgæsskal der være et moderat til tykt fedtlag overalt på kroppen.
-Der kan forekomme enkelte små fjer, fjerposer og dun (filoplu-
mes) på bryst, lår, gump, fodled og vingespidser. Når det drejersig om suppehøns, avlsænder, avlskalkuner og avlsgæs, kan en-
kelte sådanne rester også forekomme på andre dele.
-En vis beskadigelse, blodudtrædning og misfarvning er tilladt,
hvis den er af mindre omfang og ikke er iøjnefaldende og ikkeforekommer på bryst eller lår. Vingespidsen kan mangle. En visrødfarvning i vingespidser og follikler er tilladt.
-Når der er tale om frosset eller dybfrosset fjerkrækød, må derikke forekomme spor af frostbrand(5), undtagen sådanne, somer tilfælde, små og ikke iøjnefaldende, og som ikke forekommerpå bryst eller lår.
 Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 3WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Artikel 7. Beslutninger på grund af manglende overholdelse af arti-
kel 1, 2 og 6 kan kun træffes for hele batch, der er blevet kontrollereti henhold til denne artikel.
Stk. 2. (Ophævet).
 Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 4WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Stk. 3. En prøve bestående af nedenstående antal enkeltprodukter somdefineret i artikel 1 udtages tilfældigt fra hvert parti for inspektion påslagteriet, opskæringsvirksomheden, engroslageret eller detaillagereteller i tilfælde af indførsel fra tredjelande på tidspunktet for toldbe-
handlingen.
Tilladt antal fejlemner for artikel 1, nr1(6) og 3, og arti-
kel 6, stk 1I altPrøvestørrelsenBatchstørrelsen43212530100 - 5003750501 - 3 20041080> 3 200Stk. 4. Ved kontrol af en batch fjerkrækød i klasse A er det samledeantal fejlemner som er anført i kolonne 3 i stk 3, tilladt. Fejlemnernekan for brystfilets vedkommende også omfatte fileter med op til 2vægtprocent brusk (blød brystbensspids).
Antallet af fejlemner, der ikke opfylder bestemmelserne i artikel 1,
nr 1 og 3, samt artikel 6, stk 1, må dog ikke overstige tallene i kolonne4 i tabellen i stk 3.
Med hensyn til artikel 1, nr 3, anses et fejlemne kun for tilladt, hvisdet vejer mindst 240 g for andelevers vedkommende og mindst 385g for gåselevers vedkommende.
Stk. 5. Ved kontrol af en batch fjerkrækød i klasse B fordobles dettilladte antal fejlemner.
Stk. 6. Hvis det kontrollerede parti bedømmes som mangelfuldt, for-
byder tilsynsorganet, at det markedsføres eller indføres, når partietkommer fra et tredjeland, medmindre og indtil der foreligger bevispå, at det er bragt i overensstemmelse med artikel 1 og 6.
Artikel 8. Færdigpakket frosset eller lynfrosset fjerkrækød kanklassificeres i vægtkategorier i henhold til artikel 3, stk 3, i forordning(EØF) nr 1906/90 i færdigpakninger, jf artikel 2 i direktiv 76/211/EØF.
Færdigpakninger kan bestå af:
-færdigpakninger med en fjerkrækrop-færdigpakninger med en eller flere fjerkræudskæringer af sammetype og art som defineret i artikel 1.
Stk. 2. Der skal på alle færdigpakninger i henhold til stk 3 og 4 væreen angivelse af produktets vægt, dvs den nominelle vægt, som de skalindeholde.
Stk. 3. Færdigpakninger af frosset eller lynfrosset fjerkrækød kanklassificeres i kategorier nominel vægt som følger:
-kroppe:
-< 1 100 g: klasser på 50 g (1 050 - 1 000 - 950 osv.),
-1 100 - < 2 400 g: klasser på 100 g (1 100 - 1 200 - 1 300osv.),
- 2 400 g: klasser på 200 g (2 400 - 2 600 - 2 800 osv.)
-udskæringer:
-< 1 100 g: klasser på 50 g (1 050 - 1 000 - 950 osv.)
- 1 100 g: klasser på 100 g (1 100 - 1 200 - 1 300 osv.).
Stk. 4. De i stk. 1 omhandlede færdigpakninger skal laves sådan, at deopfylder følgende krav:
-det faktiske indhold må gennemsnitligt ikke være under dennominelle vægt-den del af færdigpakningerne, der har en negativ afvigelse, somer større end den negative tolerance i stk 9, skal være tilstrække-
lig lille til, at færdigpakningspartier opfylder kravene i den i stk10 bestemte kontrol-der må ikke markedsføres færdigpakninger med en negativ afvi-
gelse, der er mere end dobbelt så stor som den i stk 9 anførtenegative tolerance.
Definitionen af nominel vægt, faktisk indhold og negativ tolerancei bilag I til direktiv 76/211/ EØF finder anvendelse på denne forordning.
Stk. 5. Med hensyn til det ansvar, der påhviler pakkerier og importøreraf frosset eller dybfrosset fjerkrækød, og den kontrol, der skal udøvesaf de kompetente myndigheder, anvendes punkt 4, 5 og 6 i bilag I tildirektiv 76/211/EØF tilsvarende.
Stk. 6. Kontrollen af færdigpakningerne udføres ved prøveudtagningog omfatter to dele:
-en kontrol af det faktiske indhold af hver enkelt færdigpakningi prøven-en anden kontrol af det gennemsnitlige faktiske indhold af fær-
digpakningerne i prøven.
Et parti færdigpakninger betragtes som godkendt, hvis begge resul-
taterne af den todelte kontrol opfylder godkendelseskriterierne i stk.
10 og 11.
Stk. 7. Et parti består af alle de færdigpakninger med samme nominellevægt af samme type og samme produktionsserie, som pakkes på sammested, og som skal kontrolleres.
Partiets faktiske størrelse begrænses til nedennævnte omfang:
-når kontrollen af færdigpakningerne foretages ved enden afpakkelinjen, skal partiets faktiske størrelse svare til pakkelinjensmaksimale kapacitet pr time uden begrænsning af partiets fakti-
ske størrelse-i andre tilfælde begrænses partiets faktiske størrelse til maksimalt10 000 stk. færdigpakninger.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 5WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Stk. 8. Der udtages en prøve af følgende antal færdigpakninger tilfældigtfra hvert parti, der skal kontrolleres.
PrøvestørrelsePartistørrelse30100-50050501-3 20080> 3 200For partier på under 100 færdigpakninger foretages den ikke destruk-
tive kontrol, jf bilag II til direktiv 76/211/EØF, hvis den finder sted,
af hele partiet.
Stk. 9. For færdigpakket fjerkrækød tillades følgende negative toleran-
cer:
(g)
 Negativ tolerance, g udskæringerkroppeNorminel vægt, g2525under 1 10050501 100 - < 2 400501002 400 og deroverStk. 10. Til kontrol af det faktiske indhold i hver færdigpakning i prøvenfindes det tilladte mindsteindhold som færdigpakningens nominellevægt fratrukket den hertil svarende negative tolerance.
De færdigpakninger fra partiet, der har et faktisk indhold, der ermindre end det tilladte mindsteindhold, benævnes fejlemner.
Det kontrollerede parti prøvepakninger godkendes eller afvises, hvisantallet af fejlemner i prøven er under eller lig med godkendelsestalleteller lig med eller højere end kassationstallet som følger:
Antal fejlemner KassationstalGodkendelsestalPartistørrelse323043506580Stk. 11. Ved kontrol af det gennemsnitlige faktiske indhold godkendeset parti færdigpakninger, hvis det gennemsnitlige faktiske indhold afde færdigpakninger, som prøven består af, er højere end nedenståendegodkendelsestal:
Godkendelsestal for gennemsnitligtfaktisk indholdPartistørrelsex Qn - 0,503 s30x Qn - 0,379 s50x Qn - 0,295 s80x= gennemsnitligt faktisk indhold af færdig pakningerQN= færdigpakningens nominelle indholds= standardafvigelse i partiets faktiske indholdStandardafvigelsen skønnes som anført i punkt 2.3.2.2 i bilag II tildirektiv 76/211/EØF.
Stk. 12. Så længe der i medfør af direktiv 80/181/ EØF kan anvendessupplerende angivelser, kan der ud over angivelsen af den nominellevægt af de færdigpakninger, som denne artikel gælder for, anføres ensupplerende angivelse.
Stk. 13. I stedet for at følge bestemmelserne i stk. 2 til 12 kan erhvervs-
drivende indtil 31. december 1994 i Det Forenede Kongerige markeds-
føre færdigpakninger, som omhandlet i denne artikel, der i overensstem-
melse med national lov er mærket med den nominelle vægt efter britiskstandard.
Med hensyn til fjerkrækød, der føres ind i Det Forenede Kongerigefra andre medlemsstater, og som opfylder bestemmelserne i det foregå-
ende afsnit, foretages der kontrol ved hjælp af stikprøver og ikke vedgrænsen.
 Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 6WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Artikel 9. Benyttelsen af en af nedenstående og de tilsvarende udtrykpå de øvrige fællesskabsprog i bilag II anførte kølemetoder kanfremgå af mærkningen, jf artikel 1, stk 3, litra a), i direktiv 2000/13/EF:
køling af fjerkrækroppe i kold luftLuftkøling:
køling af fjerkrækroppe i kold luft blandet medvanddis eller finforstøvet vand (aerosol)
Luftspraykøling:
køling af fjerkrækroppe i kar med vand eller medis og vand i henhold til modstrømsprocessen somNeddypningskøling:
defineret i bilag I, kapitel V, punkt 28 a) og 28b), til direktiv 71/118/EØF(7).
Artikel 10. Til angivelse af produktionssystem, bortset fra økologiskproduktion, må der i mærkningen, jf artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv2000/13/EF, ikke benyttes andre udtryk end nedenstående og de dertilsvarende på de øvrige EF-sprog som anført i bilag III, og under alleomstændigheder må disse udtryk kun benyttes, hvis de tilhørende be-
tingelser som beskrevet i bilag IV er opfyldt:
a)»Fodret med ...%...«
b)»Ekstensivt staldopdræt« (skrabe ...)
c)»Fritgående«
d)»Frilands«
e)»Frilands ... opdrættet i fuld frihed«.
Disse udtryk kan suppleres med angivelser for de forskellige produk-
tionssystemers særlige karakteristika.
Hvis kød fra ænder og gæs, der holdes til fremstilling af »foie gras«,
mærkes som kød fra fritgående ænder og gæs eller frilandsænder og -
gæs (litra c), d) og e)), skal udtrykket »til fremstilling af »foie gras«
også anføres i mærkningen.
Stk. 2. Angivelse af slagtealder eller opfedningsperiodens længde erkun tilladt, hvis et af de i stk. 1 anførte udtryk benyttes, og kun nårkyllingerne har mindst den i bilag IV, litra b), c) eller d), anførte alder.
Denne bestemmelse gælder dog ikke for de i artikel 1, nr 1, litra a),
fjerde led nævnte produkter.
Stk. 3. Disse bestemmelser medfører ikke nogen indskrænkning af na-
tionale tekniske foranstaltninger, der er mere vidtgående end minimum-
skravene i bilag IV, og som kun gælder for producenter i den pågæl-
dende medlemsstat, såfremt disse foranstaltninger er forenelige medfællesskabsretten og i overensstemmelse med de fælles handelsnormerfor fjerkrækød.
Stk. 4. De i stk. 3 omhandlede nationale foranstaltninger meddelesKommissionen.
Stk. 5. Medlemsstaterne skal til enhver tid efter anmodning fra Kom-
missionen give alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere,
om de i denne artikel omhandlede foranstaltninger er forenelige medfællesskabsretten og i overensstemmelse med de fælles handelsnormerfor fjerkrækød.
Artikel 11. Slagterier, der er autoriserede til at benytte de i artikel10 omhandlede udtryk, registreres særligt. De fører en særskilt forteg-
nelse pr produktionssystem:
-med navn og adresse på producenter af sådanne dyr, der registre-
res efter inspektion af medlemsstatens kompetente myndighed-på anmodning af denne myndighed over antallet af dyr, somhver producent holder, pr produktionshold-over antallet af dyr, der er leveret og forarbejdet, og deres sam-
lede levende vægt eller slagtede vægt-over salgsoplysninger, herunder købernes navn og adresse, ogopbevarer den i mindst seks måneder efter afsendelsen.
Stk. 2. De nævnte producenter skal derefter kontrolleres regelmæssigt.
De skal i mindst seks måneder efter afsendelsen opbevare fortegnelserover antallet af dyr for hvert produktionssystem med angivelse af an-
tallet af solgte dyr og købernes navn og adresse, de leverede mængderfoder og foderstofleverandøren.
Derudover skal producenter med produktion af fritgående fjerkræ/fri-
landsfjerkræ også føre en fortegnelse over, hvornår dyrene første gangfik adgang til det fri.
Stk. 2a. Foderstofvirksomheder og -leverandører opbevarer fortegnelser,
der viser, at sammensætningen af det foder, der er leveret til producentersom nævnt i artikel 10, stk. 1, litra a), svarer til de angivne fodringsop-
lysninger, i mindst seks måneder, efter at det er afsendt.
Stk. 2b. Rugerier opbevarer fortegnelser over dyr af racer, der er aner-
kendt som langsomtvoksende, og som er leveret til producenter somnævnt i artikel 10, stk. 1, litra d) og e), i mindst seks måneder, efter atde er afsendt.
Stk. 3. Der foretages regelmæssig inspektion med hensyn til overhol-
delse af artikel 10 og 11:
-på bedrifter: mindst én gang pr. produktionshold-på foderstofvirksomheder og hos foderstofleverandører: mindstén gang om året-på slagterier: mindst fire gange om året-på rugerier: mindst én gang om året for de i artikel 10, stk. 1, litrad) og e), omhandlede produktionssystemer.
Stk. 4. Den enkelte medlemsstat tilsender inden den 1. juli 1991 deøvrige mediemsstater og Kommissionen en liste over autoriseredeslagterier, der er registreret i henhold til stk 1, med navn, adresse ogdet tildelte nummer for hvert slagteri. Eventuelle ændringer af listenmeddeles til de øvrige medlemsstater og Kommissionen i begyndelsenaf hvert kvartal i kalenderåret.
Artikel 12. Når det drejer sig om tilsyn med angivelsen af benyttetproduktionssystem som omhandlet i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, iforordning (EØF) nr 1906/90, skal de af medlemsstaten udpegede or-
ganer opfylde kriterierne i europæisk standard nr EN/45011 af 26. juni1986 og skal som sådanne autoriseres af den berørte medlemsstatskompetente myndigheder og være under deres tilsyn.
Artikel 13. Fjerkrækød, der indføres fra tredjelande, kan også forsy-
nes med en eller flere af de valgfri angivelser i artikel 9 og 10, hvisdet ledsages af et certifikat udstedt af oprindelseslandets kompetentemyndighed, der attesterer, at de pågældende produkter er i overensstem-
melse med de relevante bestemmelser i denne forordning.
På et tredjelands anmodning til Kommissionen opstiller denne enliste over sådanne myndigheder.
Artikel 14.
(Ophævet).
Artikel 14a. Uden at dette berører stk. 6 og 10, må frosne ogdybfrosne kyllinger, når de er genstand for erhvervsvirksomhed ellerhandel, kun forhandles inden for EF, hvis vandindholdet ikke overstigerden teknisk uundgåelige værdi, der bestemmes efter analysemetodeni bilag V (afdrypningsmetode) eller bilag VI (kemisk metode).
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 7WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Stk. 2. De kompetente myndigheder, som er udpeget af hver enkeltmedlemsstat, påser, at slagterierne træffer alle fornødne foranstaltningertil at efterkomme stk 1 og navnlig, at-der udtages prøver til kontrol af vandoptagelsen under kølingog vandindholdet i frosne og dybfrosne kyllinger-kontrolresultaterne optegnes og opbevares i et år-hver batch mærkes på en sådan måde, at produktionsdatoen kanbestemmes; dette batchmærke skal fremgå af produktionspro-
tokollen.
Stk. 3. Der foretages på slagterierne regelmæssig kontrol af vandopta-
gelsen i henhold til bilag VII eller kontrol i henhold til bilag V mindsten gang for hver arbejdsperiode på otte timer.
Når den således konstaterede vandoptagelse overstiger den optagelse,
der - under hensyntagen til den vandoptagelse, der finder sted underden del af behandlingen af fjerkræet, som ikke er omfattet af kontrollen- er forenelig med det samlede vandindhold, der er tilladt i henhold tildenne forordning, og under alle omstændigheder, når vandoptagelsenoverstiger de i bilag VII, punkt 9, eller i bilag V, punkt 7, anførteværdier, skal slagteriet straks foretage de nødvendige tekniske ændrin-
ger af det system, efter hvilket behandlingen finder sted.
Stk. 4. I alle de tilfælde, der omhandles i stk 3, andet afsnit, og i hvertfald mindst en gang hver anden måned foretages kontrollen af vandind-
holdet, jf stk 1, ved prøveudtagning af frosne og dybfrosne kyllingerpå hvert slagteri i henhold til bilag V eller VI efter den kompetentemyndigheds valg. Kontrollen omfatter ikke fjerkrækroppe, for hvisvedkommende det over for myndigheden godtgøres, at de udelukkendeer beregnet til udførsel.
Stk. 5. Kontrollen i henhold til stk. 3 og 4 foretages af eller under tilsynaf de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan isærlige tilfælde anvende bestemmelserne i stk 3 og navnlig i bilag VII,
punkt 1 og 9, samt i stk 4 mere strikt over for et givet slagteri, såfremtdette måtte vise sig nødvendigt for at sikre, at det samlede vandindhold,
som er tilladt efter denne forordning, overholdes.
I tilfælde, hvor en batch frosne eller dybfrosne kyllinger ikke ansesat være i overensstemmelse med denne forordning, genoptager de førstkontrollen med den minimumshyppighed, der er nævnt i stk 4, når trepå hinanden følgende kontroller i overensstemmelse med bilag V ellerVI, der gennemføres på prøveudtagninger fra tre forskellige produk-
tionsdage i løbet af højst fire uger, har vist negative resultater. Omkost-
ningerne ved denne kontrol bæres af slagteriet.
Stk. 5a. Hvis resultaterne af den kontrol, der er nævnt i stk. 3 og 4, iforbindelse med luftkøling viser, at kriterierne i bilag V til VII eroverholdt i seks måneder, kan hyppigheden af den kontrol, der er nævnti stk. 3, nedsættes til en gang om måneden. Ved enhver overtrædelseaf kriterierne i disse bilag genindføres kontrollen som nævnt i stk. 3.
Stk. 6. Overskrider resultatet af den kontrol, som er nævnt i stk. 4, detilladte grænser, anses den pågældende batch for ikke at være i over-
ensstemmelse med denne forordning. I så fald kan det pågældendeslagteri dog anmode om, at der på medlemsstatens referencelaborato-
rium foretages en modanalyse efter en metode, som vælges af medlem-
sstatens myndighed. Omkostningerne ved modanalysen afholdes afden, der råder over batchen.
Stk. 7. Hvis den pågældende batch - eventuelt efter en sådan modana-
lyse - ikke anses for at være i overensstemmelse med denne forordning,
træffer myndigheden passende forholdsregler, således at denne batchkun kan forhandles i EF på betingelse af, at såvel enkeltpakninger somsamlepakninger af de pågældende fjerkrækroppe under myndighedenstilsyn mærkes af slagteriet med en banderole eller en etiket med mindsten af nedenstående påskrifter med store røde bogstaver:

-Contenido en agua superior al límite CEE-Obsah vody p[rcaron]ekracuje limit EHS-Vandindhold overstiger EØF-Normen-Wassergehalt über dem EWG-Höchstwert-Veesisaldus ületab EMÜ normi-..óó o oio EOK-Water content exceeds EEC limit-Teneur en eau supérieure à la limite CEE-Tenore d&apos;acqua superiore al limite CEE-[Umacr]dens saturs p[amacr]rsniedz EEK noteikto normu-Vandens kiekis virsija EEB nustatyt[aogon] rib[aogon]
-Víztartalom meghaladja az EGK által elírt határértéket-Il-kontenut ta&apos; l-ilma superjuri g[hstrok]al-limitu KEE-Watergehalte hoger dan het EEG-maximum-Zawartosc wody przekracza norm EWG-Teor de água superior ao limite CEE-con[tcedil]inutul de apa depaseste limita CEE-Obsah vody presahuje limit EHS-Vsebnost vode presega EES omejitev-Vesipitoisuus ylittää ETY-normin-Vattenhalten överstiger den halt som är tillåten inom EEG.
Den i første afsnit omhandlede batch forbliver under myndighedenstilsyn, indtil den anvendes ifølge dette stykke eller afsættes på andenmåde. Hvis det over for myndigheden godtgøres, at den i første afsnitomhandlede batch skal udføres, træffer myndigheden alle fornødneforholdsregler til at forhindre, at den pågældende batch forhandles iEF.
Påskrifterne efter første afsnit skal anbringes på et iøjnefaldendested, så de er klart synlige, let læselige og uudslettelige. De må på ingenmåde skjules, tilsløres eller brydes af andre påskrifter, billeder ellertegninger. Bogstaverne skal være mindst 1 cm høje på enkeltpakningerog 2 cm høje på samlepakninger.
Stk. 8. Bestemmelsesmedlemsstaten kan, hvis der er alvorlig grund tilat nære mistanke om uregelmæssigheder, foretage stikprøvekontrol affrosne og dybfrosne kyllinger uden forskelsbehandling for at kontrol-
lere, om en sending opfylder kravene i denne artikel.
Stk. 9. Kontrol efter stk. 8 foretages på varernes bestemmelsessted elleret andet passende sted, forudsat at sidstnævnte sted ikke er beliggendeved grænsen, og at valget heraf i mindst muligt omfang påvirker varer-
nes transportrute, således at de kan gå videre til bestemmelsesstedetpå normal måde, når prøven er udtaget. De pågældende produkter mådog ikke sælges til den endelige forbruger, før resultatet af kontrollenforeligger.
Kontrollen skal foretages hurtigst muligt, således at varernes mar-
kedsføring ikke sinkes unødigt, og således at der ikke opstår forsinkel-
ser, der kan påvirke deres kvalitet. Resultaterne af sådan kontrol ogeventuelle senere beslutninger samt årsagen til, at de er truffet, meddel-
es afsender, modtager eller deres repræsentant senest to arbejdsdageefter prøveudtagningen.
Beslutninger truffet af den kompetente myndighed i bestemmelses-
medlemsstaten og årsagen til, at de er truffet, meddeles den kompetentemyndighed i afsendermedlemsstaten.
Hvis afsender eller dennes repræsentant anmoder derom, skal sådannebeslutninger og årsagerne hertil meddeles vedkommende skriftligt til-
lige med nærmere oplysninger om de retsmidler, han efter gældenderet i bestemmelsesmedlemsstaten har adgang til, herunder klageformog klagefrister.
Stk. 10. Overskrider resultatet af den kontrol, der er nævnt i stk. 8, detilladte grænser, kan den, der råder over batchen, anmode om, at derpå et af referencelaboratorierne i bilag VIII foretages en modanalyseefter den samme metode som den oprindelige test. Omkostningerneved modanalysen afholdes af den, der råder over batchen. Referencela-
boratoriernes opgaver og beføjelser er anført i bilag IX.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 8WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Stk. 11. Hvis det efter kontrol foretaget i henhold til stk 8 og 9 og i givetfald efter en modanalyse konstateres, at de frosne eller dybfrosne kyl-
linger ikke er i overensstemmelse med denne artikel, anvender bestem-
melsesmedlemsstatens kompetente myndighed den fremgangsmåde,
der er fastsat i stk 7.
Stk. 12. I de i stk 10 og 11 omhandlede tilfælde sætter den kompetentemyndighed i bestemmelsesmedlemsstaten sig straks i forbindelse medden kompetente myndighed i afsendermedlemsstaten. Sidstnævntemyndighed træffer de nødvendige foranstaltninger og meddeler myn-
digheden i førstnævnte medlemsstat, hvilken kontrol der er udført, oghvilke beslutninger der er truffet samt årsagen til disse.
Hvis kontrol efter stk 8 og 10 viser gentagne uregelmæssigheder,
eller hvis kontrol efter forsendelsesmedlemsstatens opfattelse udføresuden tilstrækkelig berettigelse, underretter de kompetente myndighederi de berørte bestemmelsesmedlemsstater Kommissionen herom.
Kommissionen kan med henblik på ensartet anvendelse af denneforordning eller efter anmodning fra den kompetente myndighed i be-
stemmelsesmedlemsstaten under hensyn til arten af overtrædelserne:
-sende et hold sagkyndige til den pågældende virksomhed ogsammen med de kompetente nationale myndigheder foretageinspektion på stedet, eller-anmode afsendermedlemsstatens kompetente myndighed om atøge antallet af prøver af den pågældende virksomheds produktionog om nødvendigt pålægge sanktioner i henhold til artikel 10 iforordning (EØF) nr 1906/90.
Kommissionen underretter medlemsstaterne om de resultater, denkommer til. Medlemsstater, på hvis område der foretages inspektion,
yder de sagkyndige al fornøden bistand ved udøvelsen af deres hverv.
Indtil Kommissionens konklusioner foreligger, skal afsendermedlem-
sstaten efter anmodning fra bestemmelsesmedlemsstaten skærpe kon-
trollen med produkter fra den pågældende virksomhed.
Hvis der træffes foranstaltninger for at imødegå gentagne uregelmæs-
sigheder fra en virksomheds side, pålægger Kommissionen den pågæl-
dende virksomhed at afholde udgifterne i forbindelse med anvendelsenaf leddene i tredje afsnit.
Stk. 12a. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter straksdet respektive referencelaboratorium om resultaterne af den kontrol,
der foretages af dem eller under deres tilsyn.
De nationale referencelaboratorier fremsender hver sjette måneddisse data til EF-referencelaboratoriet til nærmere evaluering og drøf-
telse med de nationale referencelaboratorier mindst én gang om året.
Resultaterne skal forelægges forvaltningskomitéen til drøftelse i over-
ensstemmelse med artikel 18 i forordning (EØF) nr 2777/75.
Stk. 13. Medlemsstaterne vedtager de praktiske foranstaltninger medhenblik på kontrol, som omhandles i denne artikel, i alle afsætningsled,
herunder kontrol af import fra tredjelande ved fortoldningen i henholdtil bilag V og VI. De giver inden den 1. september 2000 de øvrigemedlemsstater og Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger.
De øvrige medlemsstater og Kommissionen underrettes straks om re-
levante ændringer.
Stk. 14. Fællesskabet yder finansiel støtte til EF-referencelaboratoriet
»Helt Spelderholt« Centre for Poultry Research and Information Ser-
vice, Beekbergen, Nederlandene, op til højst 75 000 ECU i en periodepå tre år til udførelsen af de i bilag IX, punkt 1, omhandlede opgaver.
Den finansielle støtte udbetales til referencelaboratoriet i overens-
stemmelse med en kontrakt, som Kommissionen på Det EuropæiskeFællesskabs vegne indgår med det pågældende laboratorium.
Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Landbrug bemyndigestil at underskrive kontrakten på Kommissionens vegne.
Artikel 14b. Følgende ferske, frosne og dybfrosne fjerkræudskærin-
ger må, når de er genstand for erhvervsvirksomhed eller handel, kunafsættes i EF, hvis vandindholdet ikke overstiger den teknisk uundgå-
elige værdi, der bestemmes eller analysemetode i bilag VIa (kemiskmetode):
a)kyllingebrystfilet, også med ønskeben, uden skindb)kyllingebryst, med skindc)kyllingeoverlår, underlår, hele lår, lår med en del af ryggen,
bagkvarte, med skindd)kalkunbrystfilet uden skinde)kalkunbryst, med skindf)kalkunoverlår, underlår, hele lår med skindg)udbenet kød af hele kalkunlår, uden skindStk. 2. De myndigheder, som er udpeget af hver medlemssat, påser, atslagterierne og opskæringsvirksomhederne, som kan være tilknyttet etslagteri, træffer alle fornødne foranstaltninger til at efterkomme stk. 1og navnlig, at:
-der foretages regelmæssig kontrol af vandoptagelsen i henholdtil artikel 14a, stk. 3, også i kyllinge- og kalkunkroppe til frem-
stilling af ferske, frosne eller dybfrosne udskæringer som nævnti stk. 1. Denne kontrol foretages mindst én gang i løbet af hverarbejdsperiode på otte timer. Ved luftkøling af kalkunkroppe erdet dog ikke nødvendigt regelmæssigt at kontrollere vandopta-
gelsen. De grænseværdier, der er fastsat i bilag VII, punkt 9,
gælder også for kalkunkroppe.
-kontrolresultaterne optegnes og opbevares i et år.
-hver batch mærkes på en sådan måde, at produktionsdatoen kanbestemmes; dette batchmærke skal fremgå af produktionspro-
tokollen.
Hvis resultaterne af den kontrol, der er nævnt i første led og i stk. 3,
i forbindelse med luftkøling af kyllinger viser, at kriterierne i bilag Vtil VII er overholdt i seks måneder, kan hyppigheden af den kontrol,
der er nævnt i første led, nedsættes til en gang om måneden. Ved enhverovertrædelse af kriterierne i bilag V til VII genindføres kontrollen somnævnt i første led.
Stk. 3. Mindst én gang hver tredje måned foretages der kontrol af van-
dindholdet som nævnt i stk. 1 ved stikprøvekontrol af frosne ogdybfrosne fjerkræudskæringer fra hver opskæringsvirksomhed, derproducerer sådanne udskæringer, i henhold til bilag VIa. Fjerkræud-
skæringer, for hvis vedkommende det over for myndighederne godtgø-
res, at de udelukkende er beregnet til eksport, skal ikke kontrolleres.
Når kriterierne i bilag VIa er blevet overholdt i et helt år på en be-
stemt opskæringsvirksomhed, nedsættes kontrolhyppigheden til engang hver sjette måned. Ved enhver overtrædelse af kriterierne genind-
føres kontrollen som nævnt i første afsnit.
Stk. 4. Artikel 14a, stk. 5-13, finder tilsvarende anvendelse på fjerkræud-
skæringer som nævnt i stk. 1.
Artikel 15.
Denne forordning træder i kraft den 20. juni 1991.
Den anvendes fra den 1. juli 1991.
Artikel 8 anvendes fra den 1. marts 1992 for indførsel fra tredjelande.
Indtil den 31. marts 1992 kan erhvervsdrivende imidlertid pakkeprodukter, der er omfattet af denne forordning, i pakkemateriale medde angivelser, der er fastsat i EF-bestemmelser eller national lovgivning,
som var gældende, før denne forordning trådte i kraft. Sådanne produk-
ter kan da markedsføres indtil den 31. december 1992.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel-
bart i hver medlemsstat.
----------
1538/91 blev offentliggjort i EFT nr L 143 af 7.6.91, s 11. Anvendel-
sen af forordningen i Sverige udsættes til 1.1.97.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 9WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag IArtikel 1, stk. 1 - Definition af fjerkrækroppeArtikel 1, stk. 2 - Definition af fjerkræudskæringerCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 10WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag I ASnit, der adskiller lår/ben og ryg - afgrænsning af hofteleddetSnit, der adskiller lår og underlår - afgrænsning af knæleddetCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 11WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag IIArtikel 9 - KølemetoderCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 12WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag IIIArtikel 10, stk. 1 - ProduktionssystemerCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 13WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag IVa) Fodret med ...% ...
Der må kun henvises til følgende særlige fodringsingredienser, hvis-der for korns vedkommende indgår mindst 65 vægtprocent korni den foderblanding, der gives i det meste af opfedningsperioden,
og som højst omfatter 15% biprodukter af korn. Hvis der henvi-
ses til en særlig kornart, skal denne indgå som mindst 35% affoderblandingen og som mindst 50% for majs vedkommende-der for bælgplanters og grønsagers vedkommende indgår mindst5 vægtprocent, bælgplanter eller grønsager i den foderblanding,
der gives i det meste af opfedningsperioden-der for mejeriprodukters vedkommende indgår mindst 5 vægt-
procent mejeriprodukter i den foderblanding, der gives vedslutfedning.
Udtrykket havrefodret gås kan dog benyttes, hvis gåsen under slut-
fedningen på tre uger fodres med mindst 500 g havre om dagen.
b) Ekstensivt staldopdræt (skrabe...)
Dette udtryk må kun benyttes, hvis-belægningsgraden pr m² gulvareal ikke er over henholdsvis-kyllinger, unghaner og kapuner: 15 dyr, dog højst 25 kglevende vægt-ænder, perlehøns, kalkuner: 25 kg levendevægt-gæs: 15 kg levendevægt-dyrene slagtes i en alder af henholdsvis-kyllinger: 56 dage eller derover-kalkuner: 70 dage eller derover-unggæs: 60 dage eller derover-gæs: 112 dage eller derover-pekingænder: 49 dage eller derover-berberieænder: 70 dage eller derover for hundyrs vedkom-
mende, 84 dage eller derover for handyrs vedkommende-mulardænder (hundyr): 65 dage eller derover-perlehøns: 82 dage eller derover-unghaner: 90 dage eller derover-kapuner: 140 dage eller deroverc) FritgåendeDette udtryk må kun benyttes, hvis-belægningsgraden og slagtealderen er som fastsat i punkt b),
undtagen for kyllinger, hvor belægningsgraden kan sættes op til13, dog højst 27,5 kg levendebægt pr m², og kapuner, hvor be-
lægningsgraden højst må være 7,5 pr m², dog højst 27,5 kg le-
vendevægt pr m²
-dyrene i mindst halvdelen af deres levetid dagen igennem harhaft adgang til udendørs løbegårde omfattende et hovedsageligplantedækket areal på mindst-1 m² pr kylling eller perlehøne-2 m² pr and eller kapun-3 m³ pr kalkun eller gåsTil perlehøns kan udendørs løbegårde erstattes af en voliere med etgulvareal, der er mindst det samme som husets, og som har en højdepå mindst 2 m. Der forefindes pinde af en længde på mindst 10 cm prdyr, set samlet (hus og voliere).
-foderblandingen, der gives ved slutfedning, indeholder mindst70% korn-fjerkræhuset har ind- og udgangshuller, der tilsammen er 4 mlange pr 100 m² husareal.
d) FrilandsDette udtryk må kun benyttes, hvis-belægningsgraden pr m² gulvareal ikke er over henholdsvis-kyllinger: 12 dyr, dog højst 25 kg levendevægt; i mobilehuse, hvis gulvareal ikke overstiger 150 m² og som ogsåer åbne om natten, kan belægningsgraden dog forøges til20, men højst 40 kg levendevægt pr m²
-kapuner: 6,25 (indtil en alder på 91 dage: 12) dyr, doghøjst 35 kg levendevægt-berberieænder og pekingænder: 8 handyr, dog højst 35 kglevendevægt 10 hundyr, dog højst 25 kg levendevægt-mulardænder: 8 dyr, dog højst 35 kg levendevægt-perlehøns: 13 dyr, dog højst 25 kg levendevægt-kalkuner: 6,25 (indtil en alder på 7 uger: 10) dyr, dog højst35 kg levendevægt-gæs: 5 (indtil en alder på 6 uger: 10) dyr; 3 dyr i de sidste3 opfedningsuger, hvis de holdes i indelukke, dog højst30 kg levendevægt-det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionsstedikke over 1600 m²
-det enkelte fjerkræhus højst rummer-4 800 kyllinger-5 000 perlehøns-4 000 berberieænder (hundyr) eller pekingænder (hundyr)
eller 3 200 berberieænder (handyr) eller pekingænder(handyr) eller 3 200 mulardænder-2 500 kapuner, gæs og kalkuner-fjerkræhuset har ind- og udgangshuller, der tilsammen er 4 mlange pr 100 m² husareal-dyrene dagen igennem har haft adgang til udendørs løbegårdefra en alder af henholdsvis-seks uger for kyllinger og kapuner-otte uger for ænder, gæs, perlehøns og kalkuner-de udendørs løbegårde omfatter et hovedsagelig plante-
dækket areal på mindst-2 m² pr kylling, berberieand eller pkingand eller perlehøne-3 m² pr mulardand-4 m² pr kapun fra 92. dagen (2 m² indtil 91. dagen)
-6 m² pr kalkun-10 m² pr gås.
Til perlehøns kan udendørs løbegårde erstattes af en voli-
ere med et gulvareal, der er mindst det dobbelte af husets,
og som har en højde på mindst 2 m. Der forefindes pindeaf en længde på mindst 10 cm pr dyr, set samlet (hus ogvoliere).
-de opfedede dyr er af en race, der er anerkendt som langsomtvok-
sende-den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholdermindst 70% korn-dyrene slagtes i en mindstealder af henholdsvis-kyllinger: 81 dage-kapuner: 150 dage-pekingænder: 49 dage-berberieænder (hundyr): 70 dage-berberieænder (handyr): 84 dage-mulardænder: 92 dage-perlehøns: 94 dage-kalkuner og gæs, der afsættes hele til stegning: 140 dage-hunkalkuner til opskæring: 98 dage-hankalkuner til opskæring: 126 dage.
-unggæs: 60 dageCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 14WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

-gæs til fremstilling af »foie gras« og »magret«: 95 dage-slutfodringen i indelukke ikke overstiger-for kyllinger på over 90 dage: 15 dage-for kapuner: 4 uger-for gæs og mulardænder til fremstilling af »foie gras« og »ma-
gret« på over 70 dage: 4 uger.
e) Frilands... opdrættet i fuld frihedDette udtryk må kun benyttes, hvis kravene i litra d) er opfyldt, idetdyrene dog skal have adgang dagen igennem til udendørs løbegårdepå et ubegrænset areal.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 15WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag VBestemmelse af vandtab ved optøning (afdrypningstest)
1.Formål og anvendelsesområdeDenne metode anvendes til bestemmelse af den mængde vand,
der afgives af frosne eller dybfrosne kyllinger under optøningen.
Dersom dette afdrypningstab, udtrykt i procent af kroppensvægt, herunder alt spiseligt slagteaffald, som emballagen inde-
holder, overstiger den under punkt 7 fastsatte grænseværdi, anseskroppen for at have optaget en for stor vandmængde under be-
handlingen.
2.DefinitionAfdrypningstabet som bestemt ved denne metode udtrykkessom en vægtprocent af den samlede vægt af den frosne ellerdybfrosne krop, herunder det spiselige indmad.
3.PrincipDen frosne eller dybfrosne krop, herunder det eventuelt tilstede-
værende spiselige indmad, optøs under kontrollerede forhold,
som gør det muligt at beregne vægten af det afdryppede vand.
4.Apparatur4.1.Vægt, som er i stand til at veje op til 5 kg med mindst 1grams nøjagtighed.
4.2.Plastposer, som er tilstrækkeligt store til at rumme krop-
pen, og som er udstyret med en anmodning til forsvarligfastgørelse af poserne.
4.3.Termostatisk kontrolleret vandkar med udstyr, som kanrumme kroppe som beskrevet under 5.5. og 5.6. Vandkar-
ret skal rumme en vandmængde, der er lig med mindstotte gange rumfanget af det fjerkræ, som skal kontrolleres,
og hvori vandtemperaturen kan holdes på 42°C ± 2°C.
4.4.Filtrerpapir eller andet sugende papir.
5.Fremgangsmåde5.1.20 kroppe udtages stikprøvevis af det parti fjerkræ, derskal kontrolleres. Indtil kroppene kan undersøges sombeskrevet under 5.2. til 5.11, opbevares de ved en tempe-
ratur på højst -18°C.
5.2.Emballagens yderside aftørres, således at vedhængendeis og vand fjernes. Emballagen og dens indhold vejes, ogvægten afrundes til nærmeste hele gram; denne vægt be-
tegnes M0.5.3.Kroppen såvel som eventuelt spiseligt indmad, der sælgessammen med kroppen, tages ud af den ydre emballage.
Emballagen tørres og vejes, idet dens vægt afrundes tilnærmeste hele gram; denne vægt betegnes M1.5.4.Vægten af den frosne krop plus indmad beregnes ved attrække M1 fra M0.5.5.Med den åbne bughule nedad anbringes kroppen tilligemed indmaden i den nedre og lukkede del af en solid,
vandtæt plastpose. Posen skal være lang nok til, at denkan fastgøres forsvarligt, når den ligger i karret, men måikke være unødigt bred, så kroppen kan vende rundt fraden lodrette stilling.
5.6.Den del af posen, som indeholder kroppen og det spiseligeindmad, nedsænkes fuldstændigt i et kar med vand ogskal være åben, så mest mulig luft slipper ud. Den anbrin-
ges lodret og holdes i denne stilling, om nødvendigt vedhjælp af styrestænger eller vægtbelastning i posen, såledesat vandet fra karret ikke kan trænge ind. Poserne må ikkekunne berøre hinanden.
5 7.Posen forbliver i vandkarret ved en stadig temperatur på42°C ± 2°C, idet den skvulpes heri eller vandet omrøreskontinuerligt, indtil kroppens centrumstemperatur (dendybeste del af brystmusklen tæt ved brystbenet i kyllingerCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 16WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

uden indmad og midten af indmaden i kyllinger medindmad) er mindst 4°C målt i to tilfældigt udvalgtekroppe. Kroppene bør kun blive i vandkarret, indtil dehar en centrumstemperatur på 4°C. Den krævede neds-
ænkningsperiode for kroppe opbevaret ved -18°C er somfølger:
Vejledende nedsænkningstid i minutter Kyllinger med indmadKyllinger uden indmadVægt af krop + indmad(g)Vægtklasse (g)
9277< 825< 8009782825 - 87485010085875 - 92490010388925 - 97495010792975 - 1 0241 000110951 025 - 1 0741 050113981 050 - 1 1491 1001201051 150 - 1 2491 2001261111 250 - 1 3491 3001331181 350 - 1 4491 400Ud over 1400 g forøges tiden med 7 minutter for hver yderligere 100g. Overskrides den foreslåede nedsænkningsperiode, uden at der er entemperatur på +4°C i de to kroppe, som kontrolleres, forlænges optø-
ningen, indtil deres centrumstemperatur er + 4°C.
5.8.Posen med indhold tages op af vandbadet; posens bund gennem-
hulles, således at optøningsvandet kan løbe ud. Posen og densindhold drypper af i én time ved en omgivende temperatur påmellem + 18°C og + 25°C.
5.9.Den optøede krop tages ud af posen, og pakningen med eventueltslagteaffald tages ud af bughulen. Kroppen tørres af indvendigog udvendig med filtrerpapir eller andet sugende papir. Posenmed indmad gennemhulles, og når vandet er løbet ud, tørresposen og det optøede indmad af så omhyggeligt som muligt.
5.10.Den samlede vægt af den optøede krop, det optøede indmad ogdettes emballage bestemmes, afrundet til nærmeste hele gram;
denne vægt betegnes M2.5.11.Vægten af den pakning, som indeholdt indmaden, bestemmesafrundet til nærmeste hele gram; denne vægt betegnes M3.6.Beregning af resultatetDen ved optøning angivne mængde vand i procent af vægten afden frosne eller dybfrosne krop (tillige med indmaden) beregnessåledes:
M0 - M1 - M2 / M0 - M1 - M3 x 1007.Vurdering af resultatetDersom det gennemsnitlige vandsvind ved optøning af de 20prøvekroppe overstiger nedenstående procentsatser, betragtesden vandmængde, der er optaget under behandlingen, som overgrænseværdien.
Procentsatserne er for de forskellige kølemetoder følgende:
- luftkøling: 1,5%
- luftspraykøling: 3,3%
- neddypningskøling: 5,1%
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 17WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag VIBestemmelser af det samlede vandindhold i kyllinger(kemisk test)
1.Formål og anvendelseDenne metode anvendes til bestemmelse af det samlede vandind-
hold i forsne og dybfrosne kyllinger. Den omfatter bestemmelseaf vand- og proteinindholdet i prøver fra de homogeniseredekroppe af dette fjerkræ. Det således bestemte samlede vandind-
hold sammenholdes med den efter formlerne i punkt 6.4 bereg-
nede grænseværdi med henblik på at fastslå, hvorvidt der underbehandlingen er optaget for meget vand. Hvis den, der foretageranalysen, nærer mistanke om, at der er stoffer til stede, som kanøve indflydelse på beregningen, skal vedkommende træffe denødvendige forholdsregler.
2.DefinitionerKrop: Fjerkrækroppen med knogler, brusk og eventuelt indmad.
Slagteaffald: Lever, hjerte, krås og hals.
3.PrincipVand- og proteinindhold bestemmes ved anerkendte ISO-metoder(International Organisation for Standardisation) eller ved andreaf Rådet godkendte analysemetoder.
Maksimumsgrænsen for kroppens samlede vandindhold afledesaf kroppens proteinindhold, der kan sættes i relation til det fysi-
ologiske vandindhold.
4.Apparatur og reagenser4.1.Vægt til vejning af kroppen og emballagen, med mindst1 grams nøjagtighed.
4.2.Kødøkse eller sav til udskæring af kroppen i stykker pas-
sende til kødhakkeren.
4.3.Kraftig kødhakker og mixer, som kan homogenisere helestykker af frossent eller dybfrossent fjerkræ.
Bemærkning:
Der anbefales ikke nogen bestemt kødhakker. Den skalvære tilstrækkeligt kraftig til at kunne hakke kød ogknogler i frossen og dybfrossen tilstand, så der fremkom-
mer en homogen blanding svarende til den, der fås fra enhakker med en skive med huller på 4 mm.
4.4Til bestemmelse af vandindhold: det i ISO 1442 foreskrev-
ne apparatur.
4.5Til bestemmelse af proteinindhold: det ISO 937 foreskrev-
ne apparatur.
5.Fremgangsmåde5.1.Syv kroppe udtages stikprøvevis af det parti fjerkræ, somskal kontrolleres, og opbevares i frossen tilstand, indtilden under punkt 5.2. til 5.6. nævnte analyse påbegyndes.
Der kan enten foretages en analyse af de syv kroppe en-
keltvis eller af en blandingsprøve af de syv kroppe.
5.2.Forbehandlingen foretages senest en time efter, at kroppe-
ne er taget ud af fryseren.
5.3.a)Emballagens yderside aftørres, således at vedhæn-
gende is og vand fjernes. Hver krop vejes og tagesud af emballagen. Kroppen skæres i småstykker,
og indpakningsmaterialet om indmaden fjernes såvidt muligt. Den samlede vægt, inklusive indmadenog is fra kroppen, men eksklusive vægten af defjernede indpakningsmaterialer, bestemmes, idetdet afrundes til nærmeste hele gram; denne vægtbetegnes P1.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve, be-
stemmes den samlede vægt af de syv kroppe forbe-
handlet som beskrevet i punkt 5.3, litra a); dennevægt betegnes som P7.5.4.a)Hele kroppen, hvis vægt betegnes som P1, hakkesi en kødhakker som specificeret i punkt 4.3. (og derblandes om nødvendigt ved hjælp af en blender),
så der opnås et homogent materiale, hvorfra derudtages en prøve, der er repræsentativ for den enkel-
te krop.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve,
hakkes samtlige syv kroppe, hvis samlede vægtbetegnes som P7, i en kødhakker som specificereti punkt 4.3. (og der blandes om nødvendigt vedhjælp af en blender), så der opnås et homogentmateriale, hvorfra der udtages to prøver, der er re-
præsentative for de syv kroppe.
5.5.Der udtages en prøve af det homogeniserede for straks atbestemme prøvens vandindhold ifølge fremgangsmådeni ISO 1442, så vandindholdet »a %« herved bestemmes.
5.6.En anden prøve udtages af det homogeniserede materialeog bruges straks til bestemmelse af kvælstofindholdetifølge fremgangsmåden i ISO 937. »Dette kvælstofindholdomregnes til råproteinindhold «b %» ved at multipliceredet med koefficienten 6,25.6.Beregning af resultaterne6.1.a)Vægten af hver krops vandindhold (W) udtrykkesved aP1/100 og vægten af proteinerne (RP) vedbP1/100 udtrykt i gram.
Summen af vandindholdet (W7) og summen afproteinindholdet (RP7) i de syv analyserede kroppeberegnes.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve, be-
regnes det gennemsnitlige vandindhold (a %) ogproteinindhold (b %) i de to analyserede prøver.
Vægten af vandindholdet (W7) i de syv kroppe ud-
trykkes ved aP7/100 og vægten af proteinindholdet(RP7) ved bP7/100, udtrykt i gram.
6.2.Gennemsnitsvægten af vand (WA) og protein (RPA) be-
regnes ved at dividere henholdsvis W7, og RP7 med 7.6.3.Efter denne metode kan den teoretiske værdi af det fysio-
logiske vandindhold i gram beregnes efter følgende for-
mel:
- kyllinger: 3,53 x RA + 236.4.a)LuftkølingUnder forudsætning af, at den ved tilberedningenteknisk uundgåelige vandoptagelse er lig med 2%
er den højeste tilladte grænse for det samlede van-
dindhold (W G) i gram efter denne metode udtryktved følgende formler (inkl konfidensinterval):
- kyllinger: WG = 3,65 X RPA + 42b)LuftspraykølingUnder forudsætning af, at den ved tilberedningenteknisk uundgåelige vandoptagelse er lig med 4,5%,
er de højeste tilladte grænser for det samlede van-
dindhold (WG) i gram efter denne metode udtryktved følgende formler (inkl konfidensinterval:
- kyllinger: WG = 3,79 X RPA + 42c)NeddypningskølingCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 18WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Under forudsætning af, at den ved tilberedningenteknisk uundgåelige vandoptagelse er lig med7%,(9) er den højeste tilladte grænse for det samledevandindhold (WG) i gram efter denne metode ud-
trykt ved følgende formler (inkl konfidensinterval):
- kyllinger: WG = 3,93 X RPA + 426.5.Hvis gennemsnittet af det efter punkt 6.2. beregnede van-
dindhold (WA) i de syv kroppe ikke overstiger den i punkt6.4. angivne værdi (WG), anses hele partiet for at opfyldekravene.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 19WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag VIaBestemmelse af det samlede vandindhold i fjerkræudskæ-
ringer(kemisk test)
1. Formål og anvendelseDenne metode anvendes til at bestemme det samlede vandindhold ifjerkræudskæringer. Den omfatter bestemmelse af vand- og proteinind-
holdet i prøver fra de homogeniserede fjerkræudskæringer. Det såledesbestemte samlede vandindhold sammenholdes med den efter formlernei punkt 6.4 beregnede grænseværdi med henblik på at fastslå, hvorvidtder under behandlingen er optaget for meget vand. Hvis, den, der fore-
tager analysen, nærer mistanke om, at der er stoffer til stede, som kanøve indflydelse på beregningen, skal vedkommende træffe de nødven-
dige forholdsregler.
2. Definitioner og stikprøveprocedurerDefinitionerne i artikel 1, stk. 2, gælder for de fjerkræudskæringer,
som er nævnt i artikel 14 b. Stikprøverne skal mindst være af følgendestørrelse:
-kyllingebryst: halvdelen af brystet-kyllingebrystfilet: halvdelen af det udbenede bryst uden skind-kalkunbryst, kalkunbrystfilet og udbenet kød fra hele lår: portio-
ner på ca. 100 g-andre udskæringer: som defineret i artikel 1, stk. 2.
Når det drejer sig om frosne eller dybfrosne bulkvarer (udskæringer,
der ikke er pakket enkeltvis), kan de store pakninger, som der skal tagesprøver af, opbevares ved 0 °C, indtil der kan fjernes enkeltudskæringer.
3. PrincipVand- og proteinindhold bestemmes ved anerkendte ISO-metoder (DenInternationale Standardiseringsorganisation) eller ved andre analyse-
metoder godkendt af Rådet.
Maksimumsgrænsen for fjerkræudskæringernes samlede vandindholdafledes af udskæringernes proteinindhold, der kan sættes i relation tildet fysiologiske vandindhold.
4. Apparatur og reagenser4.1.Vægt til vejning af udskæringerne og emballagen, med mindst1 grams nøjagtighed.
4.2.Kødøkse eller sav til udskæring af udskæringerne i stykker pas-
sende til kødhakkeren.
4.3.Kraftig kødhakker og blender, som kan homogenisere fjerkræud-
skæringer og dele deraf.
Bemærkning:
Der anbefales ikke nogen bestemt kødhakker. Den skal væretilstrækkeligt kraftig til at kunne hakke kød og knogler i frossenog dybfrossen tilstand, så der fremkommer en homogen blandingsvarende til den, der fås fra en hakker med en skive med hullerpå 4 mm.
4.4.Til bestemmelse af vandindholder: det i ISO 1442 foreskrevneapparatur.
4.5.Til bestemmelse af proteinindholdet: det i ISO 937 foreskrevneapparatur.
5. Fremgangsmåde5.1.Fem udskæringer udtages tilfældigt af det parti fjerkræudskærin-
ger, som skal kontrolleres, og opbevares i frossen eller kølet til-
stand, indtil den under punkt 5.2 til 5.6 nævnte analyse påbegyn-
des.
Prøver af frosne eller dybfrosne bulkvarer som nævnt i punkt 2kan opbevares ved 0 °C, indtil analysen begynder.
Der kan enten foretages en analyse af de fem udskæringer enkelt-
vis eller af en blandingsprøve af de fem udskæringer.
5.2.Forbehandlingen påbegyndes senest en time efter, at udskærin-
gerne er taget ud af fryseren elelr køleskabet.
5.3.a)Emballagens yderside aftørres, således at vedhængendeis og vand fjernes. Hver udskæring vejes og tages ud afemballagen. Udskæringen skæres i småstykker, og densamlede vægt eksklusive indpakningsmaterialets vægtbestemmes, idet den afrundes til nærmeste hele gram;
denne vægt betegnes »P1«.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve, bestemmesden samlede vægt af de fem udskæringer, som er forbe-
handlet som beskrevet i punkt 5.3, litra a); denne vægtbetegnes »P5«.
5.4.a)Hele udskæringen, hvis vægt er P1, hakkes i en kødhakkersom specificeret i punkt 4.3 (og der blandes om nødvendigtved hjælp af en blender), så der opnås et homogent mate-
riale, hvorfra der udtages en prøve, der er repræsentativfor hver udskæring.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve, hakkes allefem udskæringer, hvis vægt er P5, i en kødhakker, somspecificeret i punkt 4.3 (og der blandes om nødvendigtved hjælp af en blender), så der opnås et homogent mate-
riale, hvorfra der udtages to prøver, der er repræsentativefor de fem udskæringer.
De to prøver analyseres som beskrevet i punkt 5.5 og 5.65.5.Der udtages en prøve af det homogeniserede materiale, somstraks anvendes til efter ISO 1442-metoden at bestemme prøvensvandindhold »a %«.
5.6.En anden prøve udtages af den homogeniserede materiale, somstraks anvendes til at bestemme kvælstofindholdet efter ISO937-metoden. Dette kvælstofindhold omregnes til råproteinind-
hold »b %« ved at multiplicere det med koefficienten 6,25.6. Beregning af resultaterne6.1.a)Vægten af hver udskærings vandindhold (W) udtrykkesved aP1/100 og vægten af protein (RP) ved bP1/100begge i gram.
Summen af vandindholdet (W5) og summen af proteinind-
holdet (RP5) i de fem analyserede udskæringer beregnes.
b)Hvis analysen foretages på en blandingsprøve, beregnesdet gennemsnitlige vandindhold (a %) og proteinindhold(b %) i de to analyserede prøver. Vægten af vandindholdet(W5) i de fem udskæringer udtrykkes ved aP5/100 ogvægten af proteinindholdet (RP5) ved bP5/100, begge igram.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 20WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

6.2.Gennemsnitsvægten af vand (WA) og protein (PRA) beregnesved at dividere henholdsvis W5 og PR5 med 5.6.3.Efter denne metode er det gennemsnitlige fysiologiske W/RP-
forhold som følger:
-kyllingebryst: 3,19 ± 0,12-hele kyllingelår og bagkvarte: 3,78 ± 0,19-kalkunbrystfilet: 3,05 ± 0,15-hele kalkunlår: 3,58 ± 0,15-udbenet kød af hele kalkunlår: 3,65 ± 0,17.6.4.Antages det, at den ved tilberedningen teknisk uundgåeligevandoptagelse er lig med 2 %, 4 % eller 6 % (10) afhængig afprodukttype og kølemetode, er det højeste tilladte W/RP-forholdbestemt efter denne metode som følger:
ImmersionskøletLuftspray/køletLuftkølet 3,403,403,40Kyllingebrystfilet, uden skind3,603,503,40Kyllingebryst, med skind4,304,154,05Kyllingeoverlår, underlår, helelår, hele lår med en del af ryggen,
bagkvarte, med skind3,403,403,40Kalkunbrystfilet, uden skind3,603,503,40Kalkunbryst, med skind4,053,903,80Kalkunoverlår, underlår, hele lår,
med skind3,953,953,95Udbenet kød af hele kalkunlår,
uden skindHvis det gennemsnitlige WA/RPA-forhold i de fem udskæringer be-
regnet på grundlag af værdierne i punkt 6.2 ikke overstiger forholdeti punkt 6.4, anses det kontrollerede parti fjerkræudskæringer for atopfylde kravene.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 21WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag VIIKontrol med vandoptagelsen i produktionsvirksomheden(produktionstest)
1.Mindst én gang i løbet af hver arbejdsperiode på otte timer:
udtages 25 tilfældige kroppe fra opskæringsbåndet umiddelbartefter udtagning af indvolde og fjernelse af slagteaffald og fedtog før den første afskylning.
2.Efter behov afskæres halsen, idet halshuden lades tilbage påkroppen.
3.Hver enkelt krop mærkes individuelt. Hver krop vejes, og vægtenregistreres, afrundet til nærmeste gram.
4.De kroppe, som skal kontrolleres, anbringes igen på opskærings-
båndet med henblik på at gennemgå sædvanlige behandling medafskylning, køling, afdrypning osv.
5.De mærkede kroppe aftages ved enden af afdrypningsbåndetuden at underkastes afdrypning af længere varighed end den,
der finder sted for fjerkræ i det parti, hvorfra stikprøven stammer.
6.De 20 først opsamlede kroppe udgør stikprøven. De vejes på ny.
Deres vægt, afrundet til nærmeste gram, angives ud for den vægt,
der blev noteret ved første vejning. Prøven annuleres, hvis derindsamles under 20 mærkede kroppe.
7.Mærkerne fjernes fra prøvekroppene, og kroppene undergår desædvanlige emballeringsprocesser.
8.Procentsatsen for optagelse af vand bestemmes ved, at densamlede vægt af de 20 kontrolkroppe før afskylning trækkes fraden samlede vægt af disse kroppe efter afskylning, køling ogafdrypning, idet man dividerer forskellen med den oprindeligevægt og multiplicerer med 100.8a.I stedet for manuel vejning som beskrevet i punkt 1-8 kan derbenyttes bånd med automatisk vejning til bestemmelse af pro-
centsatsen for vandoptagelse i det samme antal kroppe efter desamme principper, såfremt myndighederne forinden har godkendtbåndet med automatisk vejning til dette formål.
9.Resultatet må ikke overstige nedenstående procenter af slagte-
kroppens oprindelige vægt eller ethvert andet tal, der gør detmuligt at overholde det samlede tilladte indhold af optaget vand:
-luftkøling: 0%
-luftspraykøling: 2%
-neddypningskøling: 4,5%
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 22WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag VIIIListe over nationale referencelaboratorierBelgienInstituut voor Landbouw- en Visserijonderzoek (ILVO)
Eenheid Technologie en VoedingProductkwaliteit en voedselveiligheidBrusselsesteenweg 370B-9090 MelleBulgarien(National Diagnostic Research Veterinary Medicine Institute)
(15, Pencho Slaveikov str.)
(Sofia - 1606)
TjekkietStátní veterinární ústav JihlavaNárodní referencní laborato[rcaron] pro mikrobiologické, chemickéa senzorické analýzy masa a masných výrobk[uring]
Rantí[rcaron]ovská 93CZ-586 05 JihlavaDanmarkFødevarestyrelsenFødevareregion ØstAfdeling for FødevarekemiSøndervang 4DK-4100 RingstedTysklandBundesforschungsanstalt für Ernährung und LebensmittelStandort KulmbachE.C.-Baumann-Straße 20D-95326 KulmbachEstlandVeterinaar- ja ToidulaboratooriumKreutzwaldi 30EE-51006 TartuGrækenlandMinistry of Rural Development & FoodVeterinary Laboratory of Larisa7th km Larisa-Trikalon st.
GR-411 10 LarisaSpanienLaboratorio Arbitral AgroalimentarioCarretera de La Coruña, km 10,700E-28023 MadridFrankrigUnité hygiène et qualité des produits avicolesLaboratoire central de recherches avicoles et porcinesCentre National d&apos;études vétérinaires et alimentairesBeaucemaine - B.P. 53F-22400 PloufraganIrlandNational Food CentreTeagascDunsineaCastleknockIE-Dublin 15ItalienMinistero Politiche Agricole e ForestaliIspettorato Centrale Repressione Frodi -
Laboratorio di ModenaVia Jacopo Cavedone n. 29I-41100 ModenaCypernAgricultural LaboratoryDepartment of AgricultureLoukis Akritas Ave; 14CY-Lefcosia (Nicosia)
LetlandP[amacr]rtikas un veterin[amacr]r[amacr] dienestaNacion[amacr]lais diagnostikas centrsLejupes iela 3,
R[imacr]ga, LV-1076LitauenNacionaline veterinarijos laboratorijaJ.Kairiukscio g. 10LT-2021 VilniusLuxembourgLaboratoire National de SantéRue du Laboratoire, 42L-1911 LuxembourgUngarnOrszágos Élelmiszervizsgáló IntézetBudapest 94. Pf. 1740Mester u. 81.
HU-1465MaltaMalta National LaboratoryUB14, San Gwann Industrial EstateSan Gwann, SGN 09MaltaNederlandeneRIKILT - Instituut voor VoedselveiligheidBornsesteeg 45, gebouw 123NL-6708 AE WageningenØstrigÖsterreichische Agentur für Gesundheit und ErnährungssicherheitGmbHInstitut für Lebensmitteluntersuchung WienAbteilung 6 - Fleisch und FleischwarenSpargelfeldstraße 191A-1226 WienPolenCentralne Laboratorium G[lstroke]ównego Inspektoratu Jako[sacu-
te]ci Handlowej Artyku[lstroke]ów Rolno-Spo[zdot]ywczychul. Reymonta 11/13PL-60-791 PoznanPortugalAutoridade de Segurança Alimentar e Económica - ASAELaboratório Central da Qualidade Alimentar - LCQAAv. Conde Valbom, 98P-1050-070 LISBOARumænienInstitutul de Igiena si Sanatate Publica VeterinaraStr. Câmpul Mosilor, nr. 5, Sector 2BucurestiSlovenienUniverza v LjubljaniVeterinarska fakultetaNacionalni veterinarski institutGerbiceva 60SI-1115 LjubljanaSlovakietStátny veterinárny a potravinový ústavCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 23WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Botanická 15SK-842 52 BratislavaFinlandElintarviketurvallisuusvirasto EviraMustialankatu 3FIN-00710 HelsinkiSverigeLivsmedelsverketBox 622S-75126 UppsalaDet Forenede KongerigeLaboratory of the Government ChemistQueens RoadTeddingtonTW11 0LYCopyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 24WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

Bilag IXEF-rererencelaboratoriets kompetence og opgaver1.Det i bilag VIII, første led, anførte EF-referencelaboratoriumudfører følgende opgaver:
-det informerer de nationale referencelaboratorier om ana-
lysemetoder og sammenlignende forsøg vedrørende van-
dindholdet i fjerkrækød-det koordinerer de nationale referencedlaboratoriers an-
vendelse af de i første led omhandlede metoder og arran-
gerer især sammenlignende forsøg-det koordinerer forskning i nye analysemetoder og oplyserde nationale referencelaboratorier om udviklingen pådette område-det yder teknisk og videnskabelig bistand til Kommissio-
nens tjenestegrene, navnlig i tilfælde af, at medlemsstater-
ne er uenige om analyseresultaterne.
2.EF-referencelaboratoriet skal opfylde følgende driftsbetingelser:
-det skal råde over kvalificerede medarbejdere med fornø-
dent kendskab til de metoder, der anvendes ved analysemed henblik på kontrol af vandindhold-det skal disponere over det udstyr og de stoffer, der ernødvendige for udførelsen af de i punkt 1 fastsatte opgaver-det skal have en hensigtsmæssig administrativ infrastruktur-det skal pålægge medarbejderne tavshedspligt for så vidtangår visse emner, resultater og meddelelser-det skal respektere principperne om god laboratoriepraksispå internationalt niveau.
De nationale referencelaboratoriers opgaverDe nationale referencelaboratorier anført i bilag VIII udfører følgendeopgaver:
-de koordinerer arbejdet på de nationale laboratorier, der skalforetage analyser af vandindhold i fjerkrækød-de bistår medlemsstatens kompetente myndighed med at tilrette-
lægge en kontrolordning for vandindhold i fjerkrækød-de udfører sammenlignende forsøg mellem de forskellige natio-
nale laboratorier, der er nævnt i første led-de sikrer formidling af informationer fra EF-referencelaboratoriettil medlemsstatens kompetente myndighed og til de nationalelaboratorier, der er nævnt i første led-de samarbejder med EF-referencelaboratoriet.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 25WESTLAW DANMARKEUFOR19911538

 Noter(*) Bemærk, at kommissionsforordningen har fået indarbejdet følgende ændringer:
-2988/91, EFT nr L 284 af 12.10.91, s 26. Trådt i kraft 12.10.91-315/92, EFT nr L 34 af 11.2.92, s 23. Trådt i kraft 18.2.92.
-1980/92, EFT nr L 198 af 17.7.92, s 31. Trådt i kraft 1.8.92.
-2891/93, EFT nr L 263 af 22.10.93, s 12. Trådt i kraft 1.12.93, dog artikel14a 1.3.94.
-1026/94, EFT nr L 112 af 3.5.94, s 32. Trådt i kraft 10.5.94.
-3239/94, EFT nr L 338 af 28.12.94, s 48. Trådt i kraft 1.1.95.
-2390/95, EFT nr L 244 af 12.10.95, s 60. Trådt i kraft 19.10.95.
-205/96, EFT nr L 27 af 3.2.96, s 6. Trådt i kraft 1.3.96.
-1000/96, EFT nr L 134 af 5.6.96, s 9. Trådt i kraft 12.6.96.
-2067/96, EFT nr L 277 af 30.10.96, s. 11. Trådt i kraft 6.11.96.
-1072/00, EFT nr L 119 af 19.5.00 s 21. Trådt i kraft 1.7.00, dog artikel1, nr 2, 3 og 5 fra 1.9.00.
-1321/02, EFT nr L 194 af 23.7.02 s 17. Trådt i kraft 30.7.02.
-814/2004, EUT nr. L 153 af 30/04/2004. Træder i kraft med forbeholdaf, at traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Un-
garns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse træder i kraft,
og da på datoen herfor.
-2029/2006. Træder i kraft under forudsætning af, at traktaten om Bulgari-
ens og Rumæniens tiltrædelse træder i kraft, og i så fald på denne traktatsikrafttrædelsesdato.
Berigtiget ved:
Berigtigelse, EFT nr L 233 af 22.8.91, s 31.
Berigtigelse, EFT L 36 af 7.2.2001, s. 12.
Berigtigelse, EFT L 44 af 17.2.1994, s. 35.
Berigtigelse, EFT L 198 af 30.7.1994, s. 145.
Berigtigelse, EFT L 271 af 24.10.2000, s. 39.
Berigtigelse, EUT L 231 af 30.6.2004, s. 3.
(1) EFT nr. L 173 af 6. 7. 1990, s. 1.
(2) EFT nr. L 46 af 21. 2. 1976, s. 1.
(3) EFT nr. L 311 af 4. 11. 1978, s. 21.
(4) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.
(5) Frostbrand: (For så vidt angår kvalitetsforringelse) er en lokal eller stedvis irre-
versibel udtørring af skindet og/eller kødet, der kan vise sig som forandringer- i den oprindelige farve (oftest blegere) og/ eller- i smag og lugt (uden smag eller harsk) og/ eller- i konsistens (tør, svampet).
(6) Tolerance inden for en art, ikke fra den ene art til den anden.
(7) EFT nr. L 55 af 8. 3. 1971, s. 23.
(9) Målt i forhold til kroppens vægt ekskl. optaget vand.
(10) Beregnet på grundlag af udskæringen ekskl. optaget vand. For filet (uden skind)
og udbenet kød af hele kalkunlår er procentdelen 2 for hver af kølemetoderne.
Copyright © 2007 Forlaget Thomson A/Sside 26WESTLAW DANMARKEUFOR19911538